Mental træthed efter apopleksi

Patienter, der har haft en blodprop eller blødning i hjernen, klager hyppigt og vedvarende over træthed. Træthed bør derfor i højere grad være genstand for udredning og behandling hos apopleksipatienter.

Af Mette Ellermann, Ledende neuropsykolog, Neurologisk afd,. Regionshospitalet Viborg

Hvert år rammes 10-12.000 personer af apopleksi i Danmark. Mellem 30.000 og 40.000 danskere lever i dag med følger af sygdommen. Træthed beskrives ofte i det umiddelbare forløb efter apopleksi, men den fortsætter ofte, når tilstanden kan betegnes som stationær. Mindst et år efter apopleksien viser undersøgelser, at halvdelen af patienterne har svær træthed som deres største klage. Træthed bliver der-med ofte en vedvarende følge af apopleksi.

Træthed som følge af apopleksi er ofte meget indgribende i patientens dagligdag. Den kan være medvirkende årsag til, at patienten ikke kan få det optimale udbytte af sin rehabilitering, og på længere sigt kan træthed være en forhindring for en hel eller delvis tilbagevenden til arbejde og andre sociale aktiviteter.

Trætheden kommer ofte meget overraskende for patienten og familien. Den er en af de ”usynlige” føl-ger efter apopleksi på linje med de kognitive vanskeligheder. Professionelle omkring patienterne er ofte heller ikke tilstrækkeligt opmærksomme på trætheden, som et udbredt følgefænomen af apopleksi. Undersøgelser viser, at de apopleksipatienter, som klager over træthed, ikke adskiller sig fra andre apopleksiramte med hensyn til køn og alder.

Raske personer

Når raske mennesker, der er trætte efter at have arbejdet mentalt, undersøges med neuropsykologiske tests, ses det, at de arbejder mindre systematisk og laver flere fejl end forsøgspersoner, som ikke er trætte. Det trætte menneske investerer ikke så mange kognitive ressourcer i opgaveløsningen, og det mentale arbejde bliver derfor mindre målrettet. Den kognitive fleksibilitet reduceres, idet evnen til selvmonitorering og brug af feedback bliver nedsat.

Årsager til træthed

Træthed efter apopleksi bliver ofte opfattet som et tegn på depression hos patienten. Det er ikke så mærkeligt, for mangel på energi og træthed er netop nogle af kernesymptomerne ved en depressiv tilstand. Depression ses hyppigt hos patienter med apopleksi, men mange kan også være trætte uden at være depressive.

Søvnforstyrrelser, bl.a. søvnapnø, ses også hyppigt efter apopleksi. Visse undersøgelser har vist, at op mod 2/3 i den akutte fase havde søvnrelaterede vejrtrækningsforstyrrelser; tre måneder efter er tallet faldet til 62 procent. Neurologisk intakte patienter med søvnapnø lider i udpræget grad af træthed, selv umiddelbart efter nattesøvn. De apopleksiramte kan være så trætte, at de ikke kan passe deres arbejde eller køre i bil. Subjektivt klager de ofte over hyppige episoder i løbet af dagen med pludselig falden i søvn, nedsat koncentration og hukommelsesbesvær.

Flere undersøgelser beskriver en sammenhæng mellem, hvor skaden sidder i hjernen og træthed. Specielt skader i hjernestammen og thalamus, mener man, kan medføre træthed. Hypotesen er, at træthed hænger nøje sammen med opmærksomhedsforstyrrelser som følge af påvirkning af det retikulære aktiveringssystem.

Psykologiske forhold må også inddrages. Træthed kan være forårsaget af en ikke hensigtsmæssig mestring af det at være blevet syg. Forsøg på at kompensere for de vanskeligheder, som apopleksien har medført og dermed leve op til egne og omverdenens krav og forventninger, kan ligeledes medføre mental træthed. Patienten bruger mere energi på at nå det funktionsniveau, han havde før sygdommen, end der er egentlige kræfter til.

Behandling

Det er vigtigt at være opmærksom på, om patienten har udviklet en depression, så der i så fald hurtigst muligt kan sættes ind med en relevant behandling.

Mange har som en følge af hjerneblødningen eller blodproppen fået søvnforstyrrelser. Patienterne er ofte ikke udredt for disse, og får derfor ikke tilbudt behandling. Søvnapnø kan behandles ved hjælp af CPAP (Continuous Positive Airway Pressure) – en behandling, der for langt de fleste, har en gavnlig effekt. Allerede efter to-tre dages behandling kan patienterne beskrive, at den kroniske træthed er forsvundet. Samtidigt viser undersøgelser før og efter, at CPAP-behandling også har en god effekt på de fleste kognitive problemer(1). Det kan dog være svært for personer med større kognitive vanskeligheder at forstå eller huske, hvorfor de skal sove med CPAP apparatet, som de derfor tager af eller nægter at bruge.

På flere neurologiske afdelinger har man forsøgt med medicinsk behandling. Endnu er det sparsomt, hvad der er lavet af forsøg, og de fleste er rettet mod patienter med sklerose. Amantadin, som oprindelig var udviklet til behandling af influenza, har vist en vis effekt på patienter med sklerose. Ritalin har vist sig at have en positiv virkning på patienter, som har haft en blodprop i hjernens centrale dele (subkortikalt)(2). Ritalin menes at virke på det retikulære aktiveringssystem, og derved øge hjernens vågenhedsniveau (arousalniveau). Der er dog også bivirkninger ved Ritalin, blandt andet angst, hjertebanken, rastløshed, nedsat appetit og søvnproblemer. Medicinen kan desuden misbruges. Modafinil er et nyere præparat i ”familie” med Ritalin, og uden de ovenfor nævnte bivirkninger. Undersøgelser indenfor skleroseområdet tyder på, at Modafinil kan have gavnlig effekt på træthed.

En undervisende (psykoedukativ) tilgang, hvor patienterne lærer at kompensere for trætheden, kan også være meget hjælpsom. Ved hjælp af patientundervisning og træning, gerne sammen med andre patienter med apopleksi, arbejder man med energiforvaltning. Det kræver dog et vist kognitivt funktionsniveau for at kunne profitere af denne interventionsform. Formålet med træningen er, at patienten:

  1. bliver bevidst om trætheden og accepterer denne.
  2. lærer trætheden at kende ved hjælp af registrering og analyse af hverdagen.
  3. lærer at planlægge, hvordan den til rådighed værende energi, kan bruges bedst muligt.

Psykologisk oplever patienterne en nedsat følelse af hjælpeløshed på grund af den øgede følelse af kontrol over ”livet”. En af de få effektundersøgelser, der er lavet på området, beskriver en betydeligt reduktion af psykosociale problemer og et bedre kognitivt funktionsniveau målt ud fra en subjektiv vurdering(3).

Træthed som et fast undersøgelsespunkt

Træthed hos raske mennesker medfører kognitive dysfunktioner. Patienter, som har haft en hjerneblødning eller blodprop, har træthed, som deres hyppigste klage. Mange af patienterne får som følge af apopleksien kognitive vanskeligheder. Oveni de kognitive vanskeligheder oplever mange en svær træthed, som yderligere kan forværre deres problemer med tænkningen. Der har været meget lidt fokus på udredning af denne træthed, og hvad man kan stille op i mod den.

Derfor bør træthed indgå som et fast punkt ved den opfølgende kontrol, efter at patienten er udskrevet. Det er nemlig ofte først, når patienten kommer hjem og får afprøvet sig selv i dagligdagen, at trætheden for alvor kan mærkes. Depression og træthed bør behandles som selvstændige faktorer, ligesom søvnforstyrrelser må indgå som en mulig årsagsforklaring.

Rehabiliteringen bør inddrage energiforvaltning og mestringsstrategier på lige fod med fysisk genoptræning og kognitiv træning.

Referencer

Uddybning af artiklen og diverse referencer:

Se: Ellermann M. Mental træthed efter apopleksi.

Psykolog Nyt 2007;6:18-23.

Noter

1 Ferini-Strambi L., Baietto, C.,Di Gioia, M.R. et al. Cognitive dysfunction in patients with obstructive sleep apnea (OSA): partial reversibility after continuous positive

airway pressure (CPAP). Brain Research Bulletin. 2003; 61:87-92.

2 Tardy J., Pariente J., Dechaumont-Palacin S. m.fl. Methylphenidate modulates cerebral post-stroke reorganization. Neuroimage 2006;33:913-22.

3 Stulemeijer M., Fasotti L., Bleijenberg G. Fatigue after stroke. I: Fatigue as a window to the brain, red. Deluca J. London:The MIT Press. 2005:73-87.

Opdateret d. 20. jun. 2007 kl. 11:22

10 Comments

  1. hej jeg fik 2 blodpropper i hjernen for 4 måneder siden og er lige begyndt med job for 14 dage siden i smedevirksomhed ,men bliver tappet for energi af mange folk og mange høje lyde og bank på store jern plader hele tiden ,jeg arbejder ca 2 tim om dagen ,men kan ikke holde meget længere ,hvad kan jeg gøre ,jeg gider ikke snakke med fam og venner mere kun sparsom med konen ,ingen børn.

  2. Hej Jan.

    Jeg har ligesom du haft en blodprop i hjernen for ca. 4 mdr siden. Jeg er 48 år, men for 7 år siden fik jeg også en blodprop i hjernen, så denne her gang, var jeg lidt bedre forberedt på, hvordan jeg jeg skulle gribe situationen an, så jeg vil forsøge at videregive mine erfaringer, måske kan du bruge nogle af dem.

    Først og fremmest må du forsøge at acceptere din situation. Din træthed skal nemlig nok forsvinde igen, og det er vigtigt du ved det, for ellers kan man nemlig godt gå og blive lidt ked af det/deprimeret. Nu hvor jeg gennemgår det hele for anden gang, har jeg jo mulighed for at bruge de erfaringer, jeg fik den første gang, og det har vist sig at være en stor hjælp, især for mit humør og min gå på mod.

    Jeg husker tydeligt, hvor ked af det jeg var, ja også bange, længe efter min første prop. I starten brugte jeg nok meget af den sparsomme energi jeg havde, på at være skuffet og vred over, det der var hændt mig, og det var rimelig dumt, når nu jeg ikke ligefrem havde så meget energi.

    En dag besluttede jeg mig simpelthen for, at nu ville jeg ikke længere bruge min energi på at være bange. Bange for at få endnu en prop, eller for at dø. Og det kom sig nok af, at jeg pludselig forstod, at det ikke var noget jeg havde kontrol over. Men tilgengæld har vi så selv kontrol over, vores eget liv og livsstil. Vi ved det jo godt, hvis vi enten ryger for meget, dyrker for lidt motion, spiser forkert osv. Og jeg gjorde alt det man ikke burde.

    Der er nu gået lidt over 4 mdr. siden jeg fik min anden blodprop, jeg arbejder ligesom du i 2 timer, men kun 2 gange om ugen, fordi jeg stadig let bliver træt, og fordi jeg også er meget lydfølsom denne gang.
    Min prop sad i hjerne stammen, thalamus, centret i hjernen, som styre alle vores sanser, på nær lugtesansen. Så det giver jo meget god mening, at det er der mit problem ligger. Når jeg har været på arbejde i et par timer, er jeg nødsaget til, at gå hjem og sørge for, ikke at blive udsat for lyd indtryk, bare i nogle timer frem. Hvis jeg overholder den aftale, jeg har lavet med mig selv, så har jeg faktisk rimelig med energi igen næste morgen. Der tager jeg ikke på arbejde, men udvælger simpelthen, hvad der skal være energi til den pågældende dag, og er der mere tilbage, er det jo bare dejligt, og en ekstra gevinst, men på den måde, har jeg som minimum energi til det, som jeg har prioriteret som værende vigtigst den dag.

    Det der med ikke at have overskud til at tale med sine venner og familien, det kender jeg alt til. Og det er virkelig hårdt, fordi man jo også har behov for et socialt liv, men bare ikke har kræfter til det, f.eks efter man har været på arbejde.
    Du kan gøre det lidt på samme måde, som at prioritere energien. Hvis du beslutter, i dag vil du besøge en god ven, så sørg for, at du for det første aflægger et besøg, der kun vare et par timer, måske om formiddagen, hvor du formodentlig har mest overskud, og derefter tager du et hvil, fra lyd indput, inden du skal noget andet. Måske oplever du, at kunne overskue at købe ind eller lave mad også, og så var det nok for den dag.

    Accepten af, at kunne meget mindre end man plejer, afhænger i høj grad af, om omgivelserne viser forståelse for din situation. Du kan desværre bruge meget energi på, at bekymre dig om, hvad alle i din omgangskreds tænker,( lad være med det ), fortæl dem i stedet for, at det er helt almindelige følger af din blodprop, for det vil typisk vare et års tid, og derefter vil du stille og roligt formodentligt kunne det samme, som du kunne før proppen kom.
    Vær tålmodig med din egen situation, lyt til træthedsfornemmelsen, og giv efter for den, så vil du opleve, du får langt mere energi til andre gøremål. Fortæl dine nærmeste, hvordan du har det, ja lad dem evt. læse artiklen ovenover. Det giver da et lille indblik i, hvad du og jeg og en hel del andre må leve med for en stund.

    Fat mod, for det bliver altså bedre med tiden.

    Kh. Jane Lund

    • Hej Jane
      Har læst denne side fra 2013 og vil bare spørge dig om du kender til en organisation/gruppe el. lign. som man kan henvende sig til for mental støtte til forløbet efter hjerneblødningen. Har en veninde på 56 der fik en hjerneblødning for ca. 8 uger siden og hun er meget træt. Jeg fornemmer en masse usikkerhed hos hende omkring hvad hun kan forvente – hun har brug for at tale med en der selv har været igennem det. Kan du hjælpe?

  3. Hej. Er der nogen der ved hvor man kan få psykoedukativ undervisning om træthed i Viborg når man ikke længere er tilknyttet kommunens rehabiliteringstilbud

    • Hej Helle.

      Desværre ved jeg intet om det, men tænker du kan få svar på dit spørgsmål, enten fra egen læge eller fra det hjerneskade team, der er i Viborg kommune

      Kh Jane

  4. Hej.. min kæreste på 47 år, har fået en hjerneskade efter et overfald i sit hjem.. han var halvsidig lammet, men er fysisk kommet langt.. han lider også af voldsomt søvnbehov, han kan sove 15 timer i døgnet uden prolemer..

    jeg søger oplysninger om hvor længe dette vil stå på.. han blev overfaldet i april 2013

    Vh Sonja

  5. Hej Sonja.
    Jeg hedder Katja og læste din mail herinde. Jeg vil lige forklare mig kort. Jeg skal skrive bachelor indenfor erhvervet hjerneskade og syntes det kunne være interessant hvis du havde lyst til at fortælle mig om din/Jeres historie.
    Kan vi evt kommunikerer på mail?
    VH Katja

  6. hej igen nu er jeg efter genoptræning blevet erklæret stadtionær efter min blodprop i hjernen .og job center siger at jeg skal regne med 7-10 timer i flex job.er der nogen der ved hvad det indebærer .hilsen jan

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *