Hvert år rammes mere end 11.000 danskere af apopleksi. Hovedparten – 85% – skyldes hjerneblodpropper. De resterende 15% skyldes hjerneblødninger.
Alle, uanset alder, kan rammes. Hyppigst rammes dog ældre mennesker. 70% er over 70 år. Mænd rammes dobbelt så hyppigt som kvinder.
En blodprop betyder, at en del af hjernen ikke får blod. Når hjerneceller ikke får blod, får de heller ingen ilt og næringsstoffer, og de dør.
Hjerneblodpropper kan skyldes:
Forkalkninger på en hjerneblodåre, der lukker blodåren til.
Et sår på en forkalket halspulsårer danner en sårskorpe, der løsrives og løber med blodstrømmen op til hjernen, hvor den danner en prop.
Ved visse hjertesygdomme sætter blodet sig i klumper på indersiden af hjertet. Disse klumper kan løsrives, løbe med blodstrømmen til hjernen og danne en blodprop.
Hjerneblødninger skyldes, at der går hul på en hjerneblodåre. Blodet strømmer ud i hjernen og danner en blodansamling. Hjernecellerne beskadiges og dør, fordi blodansamlingen trykker på hjernecellerne.
Symptomer på apopleksi
Nedenstående er de hyppigste symptomer på en hjerneblodprop eller en hjerneblødning:
Pludselige lammelser i arme, ben eller ansigt. Sædvanligvis kun i den ene side af kroppen.
Pludselig følelsesløshed i den ene side.
Pludseligt indsættende besvær med at tale eller forstå hvad der bliver sagt.
Blindhed på højre eller venstre øje.
Meget svær hovedpine.
Det er hjernecellerne, der laver de impulser, der får vores muskler og sanser til at virke. Derfor får man lammelser, bliver følelsesløs, mister syn og hørelse, når man rammes af apopleksi.
Symptomerne er de samme, uanset om det er en hjerneblodprop eller af en hjerneblødning.
Den akutte behandling
Behandlingen i de første timer og døgn er afgørende for patienten. Behandlingen går ud på at begrænse skaden og forhindre, at livstruende komplikationer indtræder. En række faktorer er vigtige:
Blodtrykket må ikke blive for lavt.
Jo højere blodtryk, jo mere blod kan der presses forbi blodproppen og ind i det ramte område, som på grund af blodproppen får for lidt blod. Blodtrykket skal derfor nøje overvåges de første døgn, og holdes på et passend niveau. Et for lavt blodtryk kan skyldes mangel på væske i kroppen, eller at hjertet ikke slår kraftigt nok.
Temperaturen må ikke være for høj.
Hvis man har feber, når man rammes af en blodprop eller en hjerneblødning, forværres hjerneskaden, og handicappene (lammelser, afasi, osv.) bliver tilsvarende større.
Blodproppen kan vokse.
Ca. 33% af patienter med hjerneblodpropper får det problem, at blodproppen vokser og forværrer symptomerne. Akut blodfortynding kan afhjælpe dette problem.
Blodsukkeret må ikke være for højt.
Der dannes mælkesyre i de områder, der er udsat for en hjerneblodprop eller en hjerneblødning. Det er farligt, fordi mælkesyre er giftigt for hjernecellerne. Mælkesyren dannes ud fra det sukker, der er i blodet og jo højere blodsukker, desto mere mælkesyre dannes der. Derfor nedsætter man blodsukkeret hos patienter med apopleksi, hvis det er meget højt. Det kan man gøre med insulin.
Hurtig mobilisering.
Lammelse medfører nedsat aktivitet. Når blodcirkulationen ikke er så stor som normalt, kan der dannes blodpropper i den lammede legemsdel. Sådanne blodpropper kan løsrives og løbe med blodet op til lungerne, hvor de kan sætte sig som lungeblodpropper. Sådanne lungeblodpropper kan være dødelige.
Fremtidsudsigterne
Apopleksi er en alvorlig sygdom. 40% dør inden for et år, 15% placeres på plejehjem, mens 15% kan har brug for betydelige hjælpeforanstaltninger i eget hjem.
Udfaldet er stærkt afhængigt af apopleksiens sværhedsgrad i den helt akutte fase. Jo sværere apopleksi desto sværere vil det blivende handicap blive, og desto større er risikoen for at dø. Men man kan ikke med sikkerhed forudsige fremtiden for en apopleksi-patient. Selv om man er hårdt ramt ved indlæggelsen, kan det alligevel ske, at man udskrives til eget hjem.
Hvor hurtigt man kommer sig, afhænger igen meget af apopleksiens sværhedsgrad. Efter en let apopleksi kommer man sig hurtigt, mens en svær apopleksi kræver længere tid. Patienter med svære apopleksier skal derfor have betydeligt længere tid til genoptræning end patienter med lette apopleksier.
Patientens alder har ikke nogen betydende indflydelse på resultatet af genoptræningen. Unge og ældre har lige stort udbytte.
Genoptræningsmiljøet er af stor betydning. De patienter der genoptrænes i specialafsnit (apopleksiafsnit) får mindre handikap end dem, der får den “gammeldags” behandling. Man har endnu ikke klarhed over, hvad det er for elementer i behandlingen på apopleksiafsnit, der har så afgørende betydning for behandlingsresultatet.
Eksempler på følger af apopleksi
Afasi
Man får afasi, hvis hjernens talecentre beskadiges. Hjernen kan ikke finde de rigtige ord, og kan derfor ikke sende de rigtige impulser ud til talemusklerne. Selve talemusklerne (i læber, svælg og tunge), er der ikke noget i vejen med.
En trediedel af apopleksi-patienterne får afasi. Hos 2/3 af disse vil afasien blive permanent, mens resten vil opleve, at afasien forsvinder fuldstændigt eller næsten fuldstændigt.
De hyppigst forekommende former for afasi er ekspressiv afasi, impressiv afasi og global afasi.
Ved ekspressiv afasi har man svært ved at udtrykke sig. I svære tilfælde kan man kun sige enkelte ord eller måske slet ikke noget, mens de lettere former er kendetegnet ved hakkende tale og problemer med at finde ordene.
Når man har ekspressiv afasi, har man også svært ved at skrive. Derimod kan man godt forstå, hvad der bliver sagt.
Ved impressiv afasi har man svært ved at forstå, hvad der bliver sagt. I de sværeste former kan man ikke forstå noget som helst, og føler at man lever blandt mennesker, der taler et komplet uforståeligt sprog. I disse tilfælde taler man også selv uforståeligt. I de lette tilfælde er det kun mere komplicerede sætninger, man ikke kan forstå.
Når man har impressiv afasi, kan man sædvanligvis heller ikke læse.
Den hyppigste form for afasi er global afasi, hvor man har svært ved både at forstå andre og at udtrykke sig. Man har med andre ord både ekspressiv og impressiv afasi. Det varierer, hvorvidt det er det ekspressive eller det impressive element, der er det overvejende.
Afasi kan oftest mildnes ved talepædagogisk behandling.
Neglekt
1/4 af de der rammes af apopleksi får neglekt. Neglekt optræder, når hjerneblødningen eller hjerneblodproppen sidder i den ikke-dominante hjernehalvdel. Hos højrehåndede er det højre hjernehalvdel, og hos venstrehåndede er det venstre hjernehalvdel.
Neglekt betyder at den ramte negligerer og overser syns-og føleindtryk fra den ene side. En højrehåndet vil således negligere indtryk fra venstre side.
Selvom man har normal følelse i venstre arm og ben, bemærker man ikke berøring. Man bemærker heller ikke synsindtryk fra venstre side, selvom der faktisk ikke er noget i vejen med synet. Det er som om, at den del af omverdenen der ligger til venstre ikke eksisterer for den, der er ramt af neglekt.
Neglekt er usynligt, men ofte meget handicappende. Lidelsen er oftest mest udtalt i de første dage og uger, men mange har tendens til at negligere sanseindtryk fra den ene side resten af livet.
Apopleksiramte med neglekt må være indstillet på at holde op med at køre bil.
Epilepsi
Epilepsi er en følgelidelse for 10% af apopleksi-patienterne. Epilepsi er pludselige krampeanfald. De epileptiske anfald opstår i det arvæv, der altid dannes uden om en blodprop eller en hjerneblødning. Her ligger ofte hjerneceller, der er klemt i arvævet og derfor bliver særligt følsomme. De kan derfor pludselig begynde at udsende impulser helt ukontrolleret.
Det er ikke muligt på forhånd at forudsige, hvem der rammes af epilepsi, men som nævnt er det kun 1/10 af dem, der rammes af apopleksi.
Man kan forebygge anfald ved at give medicin mod epilepsi.
Hvordan undgås apopleksi?
Apopleksi kan faktisk forebygges. Risikoen for apopleksi kan nedsættes med mellem 50 og 75%.
Tobaksrygning
Ryger man, fordobles risikoen for at få apopleksi. 1/3 af alle apopleksier skyldes tobaksrygning.
Blodtrykket
Forhøjet blodtryk forøger risikoen for at få apopleksi 4-5 gange.
Atrieflimmer – forkammerflimmer
1/5 af alle apopleksier skyldes hjertesygdommen atrieflimmer (på dansk forkammerflimmer). Har man den sygdom, forøges risikoen for at få apopleksi 5-6 gange.
Diabetes
Har man diabetes (sukkersyge) er risikoen for at få en hjerneblodprop fordoblet.
Kost
Sund mad uden for meget fedt og rigelig motion er godt for hjertet, for blodtrykket og mindsker risikoen for at få diabetes; dermed mindskes også risikoen for at få apopleksi.
Medicin
Har man fået en hjerneblodprop, kan risikoen for at blive ramt af en ny formindskes gennem behandling med forskellige lægemidler.
Kilder:
Sundhedsstyrelsen (2005): Referenceprogram for behandling af patienter med apopleksi. http://www.sst.dk/upload/refprog_apopleksi.pdf
Sundhedsstyrelsen (2002): Evaluering af apopleksibehandling i Danmark 1990 – 2000 – med fokus på organisation og struktur
http://www.cemtv.dk/publikationer/docs/Apopleksi/apopleksi.pdf
Sundhedsstyrelsen (2001): MTV af apopleksibehandlingen i Vejle Amt (APO-MTV)
Boysen, G. (2007): Forekomst og risikofaktorer ved apopleksi. Fokus, nr. 2, 2007.
http://www.vfhj.dk/default.asp?PageID=1568&Searchwords=forekomst%20og%20risikofaktorer
Jensen, K. (2007): Apopleksistrategi – ja tak! Fokus, nr.2, 2007.
Sundhedsstyrelsen (1994): Apopleksibehandling: fremtidig organisation: vejledning og referenceprogram.
Findes ikke elektronisk, men kan bestilles på tlf. nr. 72227400
Opdateret d. 11. feb. 2010 kl. 15:34