Erhvervet hjerneskade



Mennesker med erhvervet hjerneskade

Mennesker med erhvervet hjerneskade også kaldet senhjerneskadede er normalt udviklede, raske mennesker, som pludseligt rammes af en hjerneskade, der kan medføre såvel synlige som usynlige handicaps.
Årsager til en hjerneskade
De hyppigste årsager til erhvervet hjerneskade er en blodprop eller blødning i hjernen (apopleksi) og traumatisk hjerneskade efter f.eks. trafikulykker. Hjerneskade kan også opstå som følge af betændelsestilstande (f.eks. meningitis), svulster, forgiftninger (f.eks. kviksølv, mangan, kulilte) eller ved iltmangel som følge af fx kvælning, drukning, eller hjertestop.

Hvor mange mennesker lever med en erhvervet hjerneskade i Danmark?

Man regner med, at der hvert år kommer 15.000 nye tilfælde af erhvervet hjerneskade i Danmark, og der skønnes at leve mere end 60.000 mennesker i Danmark med en erhvervet hjerneskade.

Fakta om personer med erhvervet hjerneskade i Danmark Nye tilfælde af erhvervet hjerneskade Apopleksi Ifølge Sundhedsstyrelsen rammes mere end 12.000 danskere af en apopleksi hvert år (1, 2). Apopleksi er en af de store folkesygdomme i Danmark. Det er den tredje hyppigste dødsårsag og den almindeligste årsag til alvorlig funktionsnedsættelse hos voksne. I løbet af den første måned er der nu en dødelighed på under 20 pct., og omkring 70 pct. af de overlevende udskrives til eget hjem.  Traumatiske hjerneskader og tilgrænsende lidelser Årligt rammes 12-15.000 mennesker i Danmark af hjernerystelser eller mere alvorlige kranietraumer samt andre hændelser, som også kan give hjerneskader fx. drukneulykker, hjertestop, betændelser. Skadens sværhedsgrad Ca. 700 personer får hvert år en svær hjerneskade som følger af traumer og tilgrænsende lidelser (se ovenfor). Af de ca. 700 svært skadede er godt 300 under 45 år og 200 er over 60 år. De sværest skadede er typisk unge mænd med en gennemsnitsalder på 24 år (3). Hertil kommer en større gruppe med middelsvære og lette hjerneskader, som også kan have behov for genoptræning, undervisning eller sociale foranstaltninger. Apopleksipatienter er ikke taget med ovennævnte beregning, men også en del af dem vil få svære følger i form af lammelser og afasi (besvær med at tale/ forstå). Voksne Projektet ”Kortlægning af hjerneskade” har opgjort, at 660 voksne mennesker i 2001 blev udskrevet fra neurologiske afdelinger og apopleksiafsnit i Vestsjællands Amt, og heraf havde 400 varige men. Det svarer til, at der på landsplan kommer 11.924 nye voksne med erhvervet hjerneskade pr. år, hvoraf 7.228 kan forventes at have varige mén (4). Børn og unge Børneneuropsykolog Mette Stylsvig har på basis af en undersøgelse fra 2003 i det gamle Århus Amt beregnet, at der årligt vil være ca. 1950 børn i Danmark, som får en diagnose, der kan give dem varige senfølger. Diagnoserne spænder fra den lette ende i form af hjernerystelser til de helt svære erhvervede hjerneskader (5). Omregnes Stylsvigs tal svarer det til, at en kommune med 50.000 indbyggere årligt vil have ca. 80 børn, der får enten en forbigående eller en permanent hjerneskade. Hvor mange lever med erhvervet hjerneskade? For de sværeste tilfælde (dvs. med hukommelsestab på en uge eller derover efter ulykken) har dr. med. Aase Engberg beregnet, at der i 1989 levede 16.200 personer i Danmark med blivende arbejdshindrende følger efter traumatisk hjerneskade (6). Sundhedsstyrelsen regner med, at ca. 40.000 lever med følgerne af apopleksi (7) Det vil sige, at 60.000 mennesker i Danmark skønnes at leve med erhvervet hjerneskade.

Konsekvenserne af en hjerneskade
Skaden kan være større eller mindre, og den kan ramme meget forskellige funktioner i hjernen. Derfor er følgerne hos den enkelte ramte så forskellige, at mennesker med en hjerneskade ikke præsenterer sig som en ensartet og let genkendelig gruppe.
Mange hjerneskadede får bevægelsesmæssige problemer på grund af lammelse af den ene kropshalvdel. Det kan besværliggøre almindelige huslige og arbejdsmæssige funktioner i dagligdagen, som at bevæge sig rundt i hjemmet, lave mad, skrive, at køre bil eller på anden måde transportere sig.

Mens fysiske handicaps både kan ses og forstås af omgivelserne, er det langt vanskeligere at sande og vurdere hjerneskadens konsekvenser for de mentale funktioner, de såkaldte skjulte handicaps. Ofte mister en skadet evnen til at overskue situationen og planlægge sin hverdag, eller der kan være hukommelsesproblemer. Der kan også være vanskeligheder med at udtrykke sig, med at forstå det talte sprog (afasi), problemer med at læse, skrive og regne eller en abnormt hurtig udtrætning.

En hjerneskade medfører ikke sjældent personlighedsmæssige forandringer. Den ramte kan have svært ved at vurdere egen formåen, muligheder og ressourcer, adfærden kan virke stødende, eller den ramte kan være ude af stand til at opfange sociale signaler fra omgivelserne.
En varig ændring af tidligere så selvfølgelige funktioner udfordrer identitetsoplevelsen og forbindelsen til fortiden trues. Man kan tale om, at den skadede får en dobbeltidentitet og på en gang føler sig som den person, han altid har været, og på samme tid er en ny person med andre, og færre muligheder. Under alle omstændigheder betyder en hjerneskade krav både til den ramte og til omgivelserne om at tage udfordringen op og finde nye strategier til at fungere i hverdagen på de ændrede vilkår.

Familiens liv ændres
En hjerneskade rammer hele familien, og deres liv ændres radikalt. De pårørende udsættes for en enorm belastning fra det sekund ulykken rammer. Følelser af usikkerhed og angst og tanker om en uoverskuelig fremtid præger tiden umiddelbart efter skaden er sket.
Senere må familien ofte leve med både økonomiske og sociale indskrænkninger som følge af skaden.

Mange pårørende oplever, at det menneske, som de kender så godt, har forandret sig.
Dertil kommer, at familien alt for ofte oplever at stå alene tilbage med ansvaret og initiativer i forhold til den videre rehabilitering, når den ramte er kommet hjem fra sygehuset.

Gode udviklingsmuligheder
I løbet af de sidste 30 år er det påvist, at det med en sammenhængende rehabilitering er muligt at fremme en udvikling, så langt flere personer med erhvervet hjerneskade end tidligere hjælpes tilbage til en aktiv og meningsfuld tilværelse i hjemmet, om end på nye præmisser.

Mange erfaringer viser også, at der er gode udviklingspotentialer – også mange år efter skadens opståen. En hjerneskade kan ikke fuldstændigt helbredes, men med en konstruktiv indsats fra omgivelserne kan det lykkes for de fleste skadede at genetablere en tilfredsstillende tilværelse.

Erfaringerne fra en række udviklingsprojekter, der har været iværksat i perioden 1999 – 2003 peger på, at lovgivningen giver en lang række muligheder for at genskabe en aktiv og meningsfuld tilværelse for mennesker med erhvervet hjerneskade. Imidlertid kræver udnyttelsen af disse muligheder en sammenhængende og velkoordineret indsats af det kommunale og amtslige system.

Opdateret. 1. december 2004.

______________________________________________________________

NOTER:
1) Evaluering af apopleksibehandlingen i Danmark 1990 – 2000, Sundhedsstyrelsen 2002

2) Apopleksibehandling – fremtidig organisation, Sundhedsstyrelsen 1994

3) Behandling af traumatiske hjerneskader og tilgrænsende lidelser, Sundhedsstyrelsen 1997. Kan downloades fra:http://www.sst.dk/publ/publ1997/beh_traum_hjerneskader/index.html

4) Hvor mange og hvordan? En kortlægningsundersøgelse af voksne med pludselig opstået hjerneskade i Vestsjællands Amt, Hjerneskadesamrådet, Vestsjælland Amt 2003. Kan downloades fra:
http://www.vfhj.dk/default.asp?PageID=1069

5.)”Opgørelse over antallet af nytilkomne børn/unge med erhvervet hjerneskade pr. år i Danmark kombineret med en opfølgningsundersøgelse til afdækning af behovene bag tallene http://www.vfhj.dk/default.asp?PageID=1081

6) Severe Traumatic Brain Injury, Åse Engberg (1995:136).

7) Apopleksibehandling – fremtidig organisation, Sundhedsstyrelsen 1994

Opdateret d. 18. mar. 2010 kl. 11:55