I august 2008 fik jeg mulighedfor at købe en elbas.. En drengedrøm var gået i opfyldelse Der var dog et men; jeg havde stadig nogle lammelser i højre side efter blodpropperne. Det gav sig udslag i kramper i højre hånd, og manglende følesans i højre underben!Det viste sig efter nogen tids øven, at kramperne i armen blev mindre, og min balance blev betydeligt forbedret. Det krævede meget koncentration, både at skulle prøve at spille, mens jeg også skulle holde balancen.
Som tiden gik, blev jeg bedre til at spille, og det lød efterhånden helt godt. Havde købt en instruktionsdvd, som jeg fik megen glæde og gavn af. Men jeg havde i starten svært ved at holde takten. Det at lytte, og samtidig spille basgangen, udfordrede virkeligt mine resurser.
Som tiden gik, blev jeg bedre til at spille, og begyndte at spille basgangen til flere numre, som jeg selv godt kunne lide.
Her ses den spæde start på Bumble Bee Band i 2008:
Havde megen glæde og fornøjelse af at spille bas, og det er blevet til mange gode stunder. Det er for mig, en rigtig god måde at træne motorik og balance. Kan også mærke en bedring af mit mentale velbefindende ved at spille. Det frigiver positiv energi hos mig
Har ved 3 lejligheder optrådt i roklubben med mit lille ‘onemanband’ Bumble Bee Band, og med succes. Jeg var noget nervøs de første gange, men mine gode rokammerater støttede mig, og vi fik alle en god oplevelse
Senest har jeg optrådt ved en 50 års fødselsdagsfest, hvor jeg udover at spille, også kort fortalte om min vej tilbage til livet.
Klik på billedet, og hør lidt af det, jeg ynder at spille 🙂
Som det sidste nye, er jeg blevet optaget i Rosenorkesteret som bassist. Det er meget stort for mig, at være kommet så langt. Vi er 18 som øver hver fredag formiddag, og det giver mig meget, både erfaring med at spille sammen med andre, og glæden ved den fællelsskabsfølelse, musikken giver. Vi åbner dørene til øvetimerne, og der er altid sangglade tilhørere. 🙂