Silkeborg Roklubs Handicapafdeling.
Afdelingen blev startet d. 17. februar 2009 med det formål at tilbyde handicappede træning i romaskiner, styrketræning, og for nogles vedkommende, og så roinstruktion. Det sociale samvær i forbindelse med træningen; at være fælles om noget, bliver højt værdsat blandt borgerne. Det at føle man kan noget, og det at føle sig ligeværdig, og at gøre noget sammen, er nogle af de nøgleord, som fremkommer.
Hver enkelt borger taler for sig selv ; Øget selvværd, bedre kondition og styrke, og ikke mindst at kunne fungere sammen med andre.
Holdene deltager på lige fod med andre medlemmer af klubben i arrangementer, fester, m.v. Og alle gavner positivt af samværet.
Afdelingen er voksende, og et tredje hold er på trapperne.
Der er individuelt tilpasset træning til hver enkelt borger, så dennes handicap får fokus. Resultaterne for den enkelte er imponerende. Glæde og store smil er kendetegnende for alle på holdene.
Baggrund:
Jeg har selv en erhvervet hjerneskade efter blodprop i hjernen. Var lam i højre side, og gik med rollator, da jeg første gang kom til klubben i 2004. Den varme måde, hvorpå jeg blev modtaget, de mange hjælpende hænder, samt et godt kammeratskab, gjorde forskellen. Gennem træning i ergometer, tålmodige rokammerater og nok også noget stædighed, er jeg kommet hertil, hvor jeg er nu.
Muligheder frem for begrænsninger.
Ved at starte holdene med bestyrelsens billigelse, kunne jeg give mine egne erfaringer videre til andre, der som jeg, havde fået et ændret liv. Jeg har i dag et aktivt, godt og positivt liv. Det har Silkeborg Roklub en del af æren for.. Det ønsker jeg, at andre i min situation, også skal have muligheden for.
Med venlig hilsen
Keld Sørensen